| Velkommen | Kontakt | Om os | |||
|
Velkommen
|
Undervisningen Undervisningen foregår på den måde at man - uanset forkundskaber i kinesisk -finder en klasse med et passende niveau. Studenter uden forkundskaber (inkl. sommerstudenter) starter naturligt nok på laveste niveau, mens studenter med forkundskaber skal tage en test før undervisningen starter for at finde det rigtige niveau. Testen består af en multiple-choice prøve og en kort mundtlig samtale med en af lærerne. Ud fra resultatet af prøven bliver studenterne fordelt. Dersom den enkelte student efter placeringen skulle føle at niveauet ikke er passende, kan han eller hun ganske enkelt bytte klasse til et lavere eller et højere niveau. Al undervisning foregår på kinesisk, hvilket er en stor fordel for at få en hurtig udvikling i sprogforståelsen og lyttefærdighederne. Bøgerne har forklaringer og oversættelser på engelsk. Skoletiden er fra 08:00 til 12:00 hver dag fem dage om ugen. Dvs. 20 timer per uge. Eksamen afholdes i alle fag i slutningen af hvert semester. I tillæg er det normalt, at man har en midt-semester prøve i hovedfaget for at give studenterne en idé om, hvordan de klarer sig i studiet. De almindeligste fag på de lavere niveauer er :
Lytteforståelse (tingli) Mundtlig kinesisk (kouyu) Audiovisuel træning (shiting) Læsning (yuedu)
På de højere niveauer har man også følgende fag: Skrivning (xiezuo) Avislæsning (baokan) Computerforståelse (jisuanjike)
|
||
| Copyright © SBj AS 2005-2007. All rights reserved. |